Selvom man er lille, kan man godt drømme stort! Disse to fine damer har længe drømt om at få lov til at mærke rigtigt græs under poterne. Da dagen kom, og de skulle ud, skulle de først en i transportkassen. Det er ikke noget, de normalt bryder sig om, men jeg havde forberedt dem godt på, hvorfor de skulle derind, og de lod sig løfte op næsten uden protester. Udenfor havde de travlt med at komme ud af kassen og mærke græsset under sig. De var meget glade og begejstrede. Der var ingen bekymringer over at være et nyt og fremmed sted, men jeg havde selvfølgelig også fortalt dem om det hele, så de var forberedte.
Vi lavede en aftale om, at når de ikke orkede mere og gerne ville ind igen, skulle de lægge sig i transportkassen. Det gjorde de efter et par timer, og de blev taget ind igen. De var glade, tilfredse og mætte på oplevelser.
Noget af det der gør mig allermest glad er, når jeg kan mærke, at jeg har gjort en forskel! Egentlig gjorde jeg ikke så meget, men det startede med, at jeg lyttede til dem!