Efter mange overvejelser havde vi besluttet, at vi gerne ville flytte opstaldningssted til vores heste. Vores daværende opstaldning var desværre langt fra naturen, og vi var begyndt at savne det for meget. Det er altid et stort indgreb i hestes liv at flytte dem fra deres vante omgivelser og foldkammerater. Vores haflinger Anton er ikke glad for at komme i trailer, og vores knabstrupper Piraten er meget utålmodig i traileren. Jeg valgte derfor at forberede de to drenge på, hvad der skulle ske. Jeg startede et par dage før med at fortælle, at de skulle flytte, og især hvorfor de skulle flytte. Jeg visualiserede det nye sted, så de vidste, hvad de skulle ud til. Jeg fortalte dem om forholdene og hvilke heste, der bor der. Jeg talte med dem hver især om deres udfordringer ift. at skulle ud at køre. Anton var meget bekymret for selve trailerlæsningen, og jeg spurgte ind til, hvad der kunne gøre det nemmere for ham. Han fortalte mig, at han havde brug for et reb bag sig til at guide ham. Derudover havde han brug for kærlighed og tålmodighed. Piraten fik jeg en snak med om, at han måtte prøve at være tålmodig, fordi det er det bedste for Anton, når han er lidt usikker på traileren.
Så kom dagen, hvor de skulle flytte. Vi startede med Anton, for at spare Piraten for ventetid i traileren. Der var mange forstyrrelser den dag. En traktor, der kørte og gassede op for sjov (traktortræk-traktor, så det tjente ikke noget landbrugsformål), lavtflyvende privatflyvere og en fold med heste, der løb frem og tilbage pga. ovenstående. Det pressede Anton meget, men med kærlighed og tålmodighed gik han lige så pænt ind i traileren. Ikke i første forsøg, men allerede ved andet forsøg. Han var enormt dygtig. Det var virkelig flot, at han trods alle de distraherende elementer formåede at gå lige op i traileren. Dét ville han ikke kunne have gjort, hvis vi ikke havde haft vores snakke inden. Da turen kom til Piraten var han meget oppe at køre, også pga. ovenstående elementer. Det tog dog ikke mange minutter at få ham snakket nogenlunde til ro, og så gik han direkte op i traileren. Jeg nåede slet ikke selv med derop. Jeg slap ham derfor, og lod ham selv gå ind.
Da vi kom frem til det nye sted, stod de begge og gumlede hø efter 5min på fold med nye foldmakkere. De var helt rolige i situationen. Alt sammen fordi de var forberedte. De vidste, hvad der skulle ske og hvorfor. Selvfølgelig skulle de lige hilse på de nye og løbe et par runder på folden sammen, men der gik under 5min, og så var der fuldstændigt ro på. De heste, der allerede boede på stedet, var knap så rolige. De var skeptiske og lidt urolige ved situationen. De ville bestemt også have haft gavn af at være blevet forberedt på ændringerne i deres hjem.
