Jeg har i længere tid arbejdet frivilligt på kattehjemmet Min Ven Katten Hobro sammen med min veninde Gitte. Jeg har tidligere omtalt vores arbejde der, så jeg vil bare kort opsummere, at vi kommunikerer med kattene, så vi får et billede af, hvilke ønsker de har for et nyt hjem. Derved er der større sandsynlighed for at kattehjemmet kan matche kattene med det rette hjem. Nogle af kattene har haft en hård start på livet og har derfor brug for healing, så det sørger vi selvfølgelig også for, at de får.
Min Ven Katten Hobro har et medlemsblad, hvor de i denne udgave har beskrevet vores arbejde hos dem. Det glæder mig så meget, at de er med til at udbrede budskabet om telepati og healing. Jo flere der har kendskab til det, jo flere dyr og deres mennesker har vi mulighed for at hjælpe.